Struer Friskole | Drøwten 8 | 7600 Struer | Tlf. 97 85 28 14 | mail: info@struerfriskole.dk

Tilsynserklæring 2016-17

 

Struer Friskole Drøwten 8 7600 Struer Tlf: 9785 2814 
 
”Struer Friskole er en Grundvig Koldsk friskole for elever fra 0. til og med 9. klasse. Skoleforløbet afsluttes med folkeskolens afsluttende prøve i 9. klasse. Skolen fører ikke op til prøve i kristendom og historie, da timerne i disse fag føres på anden vis.” (Fra skolens hjemmeside.) 
 
Tilsynsførende:   


Kjeld Læssøe, certificeret tilsynsførende, mobil: 22645167, mail: kl.2009@live.dk, www.gaksmod.dk.      

                   
Erklæringens disposition: 

  1. Det lovbestemte tilsyn 
  2. Rammer for tilsynsbesøgene 
  3. Observationer og løbende refleksioner 
  4. Særligt fokus: Evaluering på skolen 
  5. Møder med lærere og ledelse 
  6. Vurdering af elevernes standpunkt i fagene dansk, regning/matematik, engelsk og historie 
  7. Evaluering af skolens samlede undervisningstilbud 
  8. Forberedelse til frihed og folkestyre m.m.  
  9. Undervisningssproget 

 

1. Det lovbestemte tilsyn 


Efter gældende bekendtgørelse skal den certificerede tilsynsførende hvert år skrive en erklæring, som skal offentliggøres på skolens hjemmeside. Erklæringen skal indeholde følgende faktaoplysninger: Skolens navn og skolekode, navn på tilsynsførende, datoer for tilsynsbesøg og angivelse af, hvilke klasser og fag den tilsynsførende har overværet i forbindelse med tilsynet.  Den tilsynsførende skal vurdere:  Elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik, engelsk og historie, hvis skolen ikke fører til prøve i faget.   Om skolens samlede undervisning ud fra en helhedsvurdering står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.  Om skolen forbereder eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikler og styrker elevernes kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene.   Om undervisningssproget er dansk, med mindre der er givet dispensation.  

 

2. Rammer for tilsynsbesøgene og konkrete besøg 


I dette skoleår har jeg ved siden af mit almindelige tilsyn haft et særligt fokus på skolens evalueringskultur. Jeg har inden hvert besøg lavet en plan for hvilke klasser og fag, jeg gerne vil besøge, inklusiv forslag til mødetidspunkter for samtaler med de lærere, jeg skulle overvære undervisningen på. Planen er sendt til skoleleder og efterfølgende justeret med denne.  Datoer for mine besøg: 27-09-2016, 28-11-2016 og 16-03-2017. Jeg har i år overværet undervisningen i dansk, naturfag, fortælling, matematik, naturfagsfestival (en ud af tre temadage) og biologi. Derudover har jeg deltaget i et par morgensange.  
 
 
3. Observationer og løbende refleksioner  


Morgensang 
Har overværet morgensang to gange i dette skoleår. Indholdet har været sange, meddelelser fra lærere og elever, oplæg fra ny lærer om sit tidligere arbejde, jul og andre traditioner og fortælling, hvor også faget historie indgår. Oplever en god stemning i disse timer. God samlende start på dagen.  
 
Yngstegruppe (0. klasse) 
Dansk: Timen kørte efter en velkendt og fast rutine. Med god inddragelse af eleverne gennemgik man ugedag, dato, måned og årstid. Efter protokol (oplæst af elev!) var der kl.samtale om, hvor mange dage der var til 1. december og hvor mange, der på nuværende tidspunkt havde julekalender og hvor mange stk. Læreren improviserede med lidt statestik på tavlen og eleverne var godt med. Så var der skrivetræning. Først en snak om, hvad nisserne tænker på i disse dage. Bud fra eleverne. Derefter skulle de tegne, hvad nisserne tænker på og skrive lidt også. Ved bemærkningen om at de skulle ”børnestave”, var der enkelte protester.   Læreren går rundt og hjælper. Der er støttelærer på en elev. Eleverne arbejder alle godt. Alle fik lavet tegninger og skrevet lidt. God afvekslende undervisning efter klar plan og på relevant niveau.  Naturfag: Eleverne var i gang med at lave hver deres egen bog om et dyr. Udvalgt blandt 3 muligheder. Bogen bestod af lærerfremstillede sider, hver med en ”ramme” til billeder og linjer til tekst. Eleverne klippede billeder ud fra sider, som læreren havde kopieret, satte det ind på en side i deres bog og skrev –med eller uden lærerens hjælp – tekst til billedet. Lærerne – der var hjælpeæører med – gik rundt og hjalp eleverne. Tydeligt at mange elever havde ”købt” lærerens præmis om, at det er fortællingen der er i fokus. Ikke om de staver rigtigt. Så flere elever skrev med ”børnestavning” lystigt løs. Rigtig godt! En time præget af stor aktivitet fra elevernes side og på et flot fagligt niveau. Samtidig var der en meget venlig og afslappet stemning.   
 
Lillegruppen (1. – 2. klasse) 
Fortælling: Opsamling fra sidste time, der handlede om Josef. Imponerende hvad flere elever kunne huske! Derefter var emnet Moses. Læreren fortalte stående og meget levende om historien om Moses. Stor spørgelyst fra mange elever og stor opmærksomhed fra alle i klassen. I slutningen af timen blev flere elever dog trætte og uopmærksomheden begyndte at stige. Derfor lagde læreren også et kort afbræk med fysisk bevægelse ind, da der var 5 minutter tilbage. En god og levende fortælling med opmærksomme elever. Drøftelse efterfølgende med læreren om de mulige effekter af inddragelse af drama (krop og bevægelse) i fortælling af denne karakter.  
 
Storegruppen ( 6. – 7. klasse) 
 Fortælling: Opsamling fra sidste time, der afsluttede emnet om perserriget. Opstart på nyt emne: Osmannerriget. Kort oplæg fra læreren, derefter oplæsning fra elever på skift ud fra tekst hentet på ”Historiefaget” på clio.online.dk med efterfølgende fælles drøftelse. Fokus var på varighed af perserriget, udviklingen i udstrækning og hvilke nuværende lande, der indgik i riget. Eleverne arbejdede i grupper med at finde de implicerede lande og derefter var der opsamling. Klassen arbejdede godt. Emnet er relevant, men desværre nåede klassen ikke at arbejde med årsager til skabelsen og afviklingen af riget, hvilket er vigtigt ifølge Fælles mål. Det vil der dog blive arbejdet med efterfølgende, sagde læreren. Inden da havde klassen arbejdet i 8 uger med kildekritik, hvilket er godt, da det også er en vigtig disciplin ifølge Fælles mål. En god time med godt flow godt styret. 
 
 
8. – 9. klasse 
Matematik: Holdet bestod af 9. + den bedste halvdel af 8. klasse. Emnet er statestik og sandsynlighed, emner som passer med Fælles Mål og skolens årsplan for matematik. Alle elever har hurtigt bøgerne fremme og er parat. Læreren gennemgår vigtige begreber: typetal m.m. Gennemgår tabeller – eleverne følger med i bogen og på tavlen. Begtreber som hyppighed og sammensat hyppighed. Alle regner individuelt de stillede opgaver, og læreren går rundt og hjælper. Læreren samler op og indtrykket er at eleverne har godt styr på stoffet. Ny gennemgang og lektier for. En god undervisning med et passende tempo, på aldersvarende niveau og med aktiv deltagelse fra motiverede elever. Biologi: Timen var en opfølgning på eksperimenter, lavet mandagen før omkring lys og bølgelængder og radioaktiv stråling. Læreren gennemgår øjets opbygning ud fra billede på storskærm. God opmærksomhed og enkelte stiller spørgsmål. Geigertæller og påvirkning ved radioaktiv stråling gennemgås, herunder hvordan stråling udnyttes. Undervisningen er på aldersvarende niveau, men lidt mere afveksling i formen ville måske har styrket elevernes fokus undervejs. Dog var det kun et par elever, der faldt fra i gennemgangen. Timen slutter af med gruppedrøftelser over, hvad gruppen skal vælge af emne til det sidste ud af 4 fællesfaglige forløb, som eleverne skal igennem. Eleverne skal til eksamen i et af de fire forløb. Læreren går rundt og hjælper. God og venlig stemning hele vejen igennem. Der er en god relation læreren og elever imellem.   
 
Naturfagsfestival for hele skolen 
16.-28. september havde skolen temadage med overskriften ”Naturfagsfestival”. Jeg overværede delvist 1.-4. kl og 8.-9. kl.  


1.-4. kl. arbejdede med emnet: Livet ved og i havet, og den dag skulle de ned til stranden og undersøge forskellige ting, som de havde arbejdet med dagen før, bl.a. ved forskellige kreative produkter. Eleverne blev ved ankomsten til stranden delt i tre grupper: 1) Krabbeholdet, 2) Muslinger, østers og sten og 3) Hvad er der længere ude i havet. Alle elever prøvede at arbejde med alle tre områder. Eleverne viste stor interesse for opgaverne og aktiviteten var stor. Planen var at eleverne dagen efter skulle arbejde videre med det, de havde fundet. 


8.-9. kl. arbejdede med emnet Lyd på alle tænkelige måder. Nogle havde lavet højttalere og andre havde lavet forskellige former for lydquiz. Elevernes højttalere blev afprøvet og læreren gennemgik principperne for hvordan man kunne øge deres effekt. De forskellige lydquiz blev gennemspillet med stort engagement. Det var tydeligt, at eleverne havde brugt deres kreative evner på begge hold, og at mange forskellige kompetencer i relation til både begrebet lyd og i forhold til samarbejde havde været i gang for at udføre opgaverne. Absolut en god proces på et fagligt relevant niveau.   
 
4. Særligt fokus: Evaluering på Struer Friskole 
 
I bekendtgørelsen om friskoler, står der bl.a. at skolerne skal evaluere elevernes udbytte af undervisningen. Jeg har i dette skoleår efter aftale med skoleleder haft evaluering som et særligt fokus ved siden af mit øvrige tilsyn. I forvejen har skolen valgt at have fokus på evaluering i det kommende skoleår. Jeg har i den forbindelse drøftet skolens evalueringspolitik og praksis på området med skoleleder, orienteret mig på hjemmesiden, herunder forholdt mig til skolens nedskrevne evalueringspolitik, og drøftet evaluering med nogle af de lærere, som jeg har overværet undervisningen på. Jeg har primært interesseret mig for, hvordan skolen helt konkret foretager evaluering af elevernes udbytte af undervisningen. 
 
Jeg har identificeret følgende konkrete tiltag:  Tests: Det er tests, der ligger tidsmæssigt i forlængelse af det arbejde, der laves i fagene. Det kan være prøver og tests i Clio.online.dk, hvor sprogfagene typisk finder deres materiale. I matematik og naturfag er det almindelige prøver eller tests, som lærerne selv udarbejder eller finder.  Chips (Childrens problem solving): Det er ikke faglige tests. Systemet tester elevernes kognitive evner, samarbejdsevner m.m. Bliver hovedsagelig brugt i de små klasser, så skolen kan se, hvornår den enkelte elev f.eks. er klar til gruppearbejde. Glimrende tiltag, da mange elever bliver ramt hårdt rent fagligt, hvis de ikke lever op til de kravene i konkrete gruppearbejder. Afgangsprøveopgaver – Fra 8. præsenteres eleverne for folkeskolens prøver i dansk og matematik. Ud over at arbejdet med disse giver eleven et indblik i kravene til det faglige niveau ved den endelige afgangsprøve, får læreren også vigtig viden om elevens niveau. I engelsk foregår evalueringen ved at eleverne afleverer en stil. Eleverne får først karakterer i 9. klasse.  Terminsprøver: Her får skolen et klart billede af elevernes niveau i de implicerede fag. De rafholdes terminsprøver i dansk, matematik, biologi, geografi, engelsk og tysk. 8. Klasse er også oppe til terminsprøver.  Projektopgaver: Allerede i 8. klasse udsættes eleverne for denne prøveform. Der er tale om tværfaglige opgaver. Individuelle handleplaner: Udarbejdes ved særlige behov. Skolen har i dette skoleår ca. 10 elever, hvor der er udarbejdet individuelle handleplaner.  

 

Den enkelte lærers løbende evaluering – Dette er nok den vigtigste evalueringsform. Der er tale om lærerens kontakt til og observationer omkring hver enkelt elev i den løbende undervisning. På baggrund af mine tilsyn og drøftelser med lærerne er det min vurdering, at lærerne på skolen generelt har en god fornemmelse af den enkelte elevs niveau i det pågældende fag.  Evaluering indgår i årsplanen for faget: Endvidere indgår evaluering som en fast del af lærernes årsplan på den måde, at der er givet plads i årsplanen til, at lærerne kan beskrive, hvordan de vil evaluere et emne eller forløb.  Samtaleark: Disse ark udfyldes af eleverne i forbindelse med forældresamtaler. Bortset fra arket til eleverne i 1. klasse, som har enkelte spørgsmål vedr. fagligt niveau, så omhandler arkene elevernes evaluering af deres trivsel og personlige, sociale og andre kompetencer af relevans for at få en god skolegang. Klassesamtaler: I forhold til evaluering, er det primært trivsel, der evalueres her.  Elevplan: Bruges til skole-hjem samtalerne og opdateres løbende, bl.a. i forbindelse med samtalerne. 
 
Forældresamtaler, forældremøder og dagligt skole-hjem-samarbejde: Nævnes i skolens evalueringsplan som evalueringstiltag. Hvis vi snakker evaluering af det faglige niveau, vil jeg vurdere, at disse aktiviteter ikke er konkrete evalueringstiltag, men snarere aktiviteter, der bygger på en foregående evaluering, foretaget af skolen.  
Efter min vurdering gør skolen en hel del for at evaluere elevernes udbytte af undervisningen. At skolen ønsker at blive endnu bedre, oplever jeg som positivt og i god tråd med den faglighed, jeg oplever på mine tilsynsbesøg. På den baggrund vurderer jeg, at skolen opfylder bekendtgørelsens krav om, at skolen skal foretage løbende evaluering af elevernes udbytte. Det skal heller ikke glemmes, at skolens undervisning bliver evalueret i forbindelse med de afsluttende prøver.  Skal jeg komme med et par ideer til den igangværende proces på området, så vil jeg foreslå, at skolen får alle lærere med på at udfylde evalueringsdelen på årsplanerne. Da eleverne ikke går til afsluttende prøve i historie, mener jeg også, det er vigtigt, at skolen i fagplanen for historie får præciseret videns- og kompetencemål for faget, og at lærerne i årsplanen for faget tydeligt får formuleret, hvordan der evalueres i forhold til at måle elevernes faglige niveau.  
 
5. Møder med lærere og ledelse 


Samtaler med lærerne:
Jeg har som regel en samtale med læreren i forlængelse af den undervisning, jeg har overværet. Her har vi drøftet lærerens egen vurdering af undervisningen, og jeg har givet en feedback på mine observationer. Samtidig har jeg spurgt ind til områder som relation til det faglige niveau, årsplanen og Fælles Mål. Derudover har jeg med lærerne drøftet forskellige emner som f.eks. brug af krop og bevægelse ved ”Fortælling”, differentiering, tempoet og afveksling i undervisningen, undervisningsmidler, inklusion og evaluering af undervisningen.   
 
Møde med skoleleder:
Har haft møde med skoleleder den 27. september og den 28. november. Jeg har givet feedback på mine oplevelser af at komme på tilsyn på skolen. Derudover har vi drøftet  årsplanernes relation til Fælles mål og Trinmål og mere specifikt skolens fagplan for historie. Kan den med fordel udbygges på den måde, at de angivne emner på de forskellige klassetrin suppleres med konkrete videns- og kompetencemål? Endvidere har vi gennemgået skolens evalueringsplan.  
 
6. Vurdering af elevernes standpunkt i fagene dansk, regning/matematik, engelsk og historie 


Jeg vurderer, at det faglige niveau i fagene dansk, regning/matematik, engelsk og historie er på tilfredsstillende niveau i forhold til, hvad man kan forvente i folkeskolen. Min vurdering bygger jeg på mine observationer af undervisningen, drøftelser med lærere og ledelse, gennemsyn af undervisningsmateriale og læsning af årsplaner og Fælles mål. Jeg ønsker dog at forbedre mit vurderingsgrundlag omkring historie til næste år.  

 

 7. Evaluering af skolens samlede undervisningstilbud 


 Jeg vurderer, at skolens undervisning ud fra en helhedsvurdering står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.  
 
8. Forberedelse til frihed og folkestyre m.m.  


Det er min vurdering, at Struer Friskole forbereder eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikler og styrker elevernes kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene.  Jeg bygger min vurdering på mine observationer af undervisningen, herunder kommunikationen elever og lærere imellem og kommunikationen blandt eleverne. Jeg oplever en åbenhed og gensidig respekt og tillid i kommunikationen. Omgangsformen på skolen harmonerer godt med skolens idegrundlag, som dette fremstår på hjemmesiden. Især vil jeg fremhæve begreberne: tolerance, engagement og ansvarlighed. Fællesskab som erklæret værdi på skolen kommer i praksis også frem ved et fast arrangement som ”Morgensang”.  
 
9. Undervisningssproget 
Undervisningssproget er dansk. 


Aarhus den 31. marts 2017 
 
Kjeld Læssøe, tilsynsførende