Struer Friskole | Drøwten 8 | 7600 Struer | Tlf. 97 85 28 14 | mail: info@struerfriskole.dk

Pædagogisk lærerplan for Struer Friskoles Børnehave

 

Indholdsfortegnelse

 

Forord..................................................................................................................................................... 2

Hvad siger loven.................................................................................................................................. 2

Pædagogisk læreplan......................................................................................................................... 3

 

Læreplan for Struer Friskoles Børnehave..................................................................................... 4

Det grundtvig-koldske........................................................................................................................ 4

Fortælling............................................................................................................................................... 5

Omsorg og anerkendelse....................................................................................................................5

Naturen som læringsrum................................................................................................................... 5

Musik i hverdagen................................................................................................................................ 5

Udvikling og læring............................................................................................................................. 5

Overgang mellem børnehave og skole........................................................................................... 6

Stemning og kommunikation............................................................................................................ 6

 

Børn med særlige behov.................................................................................................................... 6

 

De 6 lærerplanstemaer....................................................................................................................... 7

Alsidig personlig udvikling................................................................................................................. 7

Sociale kompetencer (Social udvikling) ........................................................................................ 8

Sproglig udvikling (kommunikation og sprog) ............................................................................. 9

Krop og bevægelse (krop, sanser og bevægelse) ....................................................................... 10

Naturen og naturfænomener (natur, udeliv og Science) .......................................................... 11

Kulturelle udtryksformer og værdier (kultur, æstetik og fællesskab) ................................... 12

 

Evaluering/dokumentation............................................................................................................... 13

 

Forord

Struer Friskoles børnehave har udarbejdet denne pædagogiske læreplan, jævnfør dagtilbudsloven. Læreplanen skal sikre børnenes udvikling, leg, læring og trivsel. Læreplanen er et konkret værktøj for medarbejderne og en synliggørelse overfor forældre og andre interesserede for, hvordan personalet pædagogisk arbejder med mål for børnene og metoderne derhen. Det er et værktøj som medarbejderne løbende anvender og bruger i deres daglige arbejde med læreplanstemaeme. 

Læringsmålene har personalet udfærdiget med afsæt i institutionens værdigrundlag, menneskesyn og ud fra institutionens udviklings - og læringsforståelse. 

Jævnført dagtilbudsloven, er der udfærdiget læringsmål for børn i alderen

3-6 år. Dette er et lovmæssigt krav, men opdelingen af læringsmålene knytter samtidig an til en mere nuanceret og tilpasset målsætning til den konkrete børnegruppe. 

Vores læringsmål er udarbejdet til hver af de 6 læreplanstemaer; Alsidig personlig udvikling, sociale kompetencer (social udvikling), sproglig udvikling (Kommunikation og sprog), krop og bevægelse (krop, sanser og bevægelse), naturen og naturfænomener (Natur, ude liv og Science), kulturelle udtryksformer og værdier (Kultur æstetik og fællesskab). I parentes er anført de nye betegnelser for læringsmålene, som forventes at træde i kraft pr. 1.7.2018 ved den nye dagstilbudslov som i skrivende stund er sendt til høring. 

Læringsmålene for vores børnehave er udarbejdet med afsæt i børnegruppens motoriske, kognitive og sociale udviklingsstadie, da vi på den måde kan stimulere børnenes nærmeste udviklingszone. (Vygotsky)

Læreplanen består af en udarbejdelse af den overordnede læreplan og herunder individuelle læringstemaer jf. dagtilbudsloven, hvor både vore mål og metode beskrives.

Dernæst består læreplanen også af vores plan for dokumentation og løbende evaluering. I tråd med lovgivningen har vi præsenteret læreplanen for vores bestyrelse, som har givet feedback og herefter godkendt denne.

Stk. 3. Forældrene i børnehaven skal have adgang til at få oprettet en bestyrelse – omtalt i det følgende som ”børnehavens bestyrelse” – med et flertal af valgte forældre. Børnehavens bestyrelse skal varetage sine opgaver inden for det formål og værdigrundlag, der er fastsat i skolens og børnehavnes vedtægt. 

 

Hvad siger loven 

Afsnit II

Dagtilbud til børn indtil skolestart

Kapitel 2: Formål, pædagogisk læreplan, sprogvurdering, børnemiljøvurdering m.v.

Formål for dagtilbud

§ 7. Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring.

Stk. 2. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og understøtte det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd samt bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst.

Stk. 3. Dagtilbud skal fremme børns læring og udvikling af kompetencer gennem oplevelser, leg og pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, der giver børn mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring.

 

Stk. 4. Dagtilbud skal give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati. Dagtilbud skal som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber og samhørighed med og integration i det danske samfund.

Stk. 5. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene sikre en god overgang til skole ved at udvikle og understøtte grundlæggende kompetencer og lysten til at lære. Dagtilbud skal i samarbejde med skolerne skabe en sammenhængende overgang til skole og fritidstilbud.

Vi er, som førnævnt, bekendt med at en ny dagtilbudslov pt. er udsendt til høring, med forventeligt godkendelse pr. 01.07.2018, hvor nedenstående § 8 vedr. læreplanstemaerne er mere fleksibel, men da dette udarbejdes før dette tidspunkt tages der udgangspunkt i nuværende dagtilbudslov.

 

Pædagogisk læreplan

§ 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal give rum for leg, læring og udvikling af børn i dagtilbud. Ved udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan skal der tages hensyn til børnegruppens sammensætning.

Stk. 2. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets mål for børnenes læring inden for følgende temaer:

1.    Alsidig personlig udvikling.

2.    Sociale kompetencer. (Social udvikling jf. ny dagtilbudslov)

3.    Sproglig udvikling. (Kommunikation og sprog jf. ny dagtilbudslov)

4.    Krop og bevægelse. (Krop, sanser og bevægelse jf. ny dagtilbudslov)

5.    Naturen og naturfænomener. (Natur, ude liv og Science jf. ny dagtilbudslov)

6.    Kulturelle udtryksformer og værdier. (Kultur, æstetik og fællesskab jf. ny dagtilbudslov)

Stk. 3. Den pædagogiske læreplan skal beskrive relevante pædagogiske metoder og aktiviteter, der iværksættes for at nå målene, og hvordan læreplanen evalueres.

Stk. 4. Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvilke relevante pædagogiske metoder, aktiviteter og eventuelle mål, der opstilles og iværksættes for børn med særlige behov.

Stk. 5. Det skal endvidere fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan arbejdet med et godt børnemiljø, 

jf.§ 7, stk. l, bliver en integreret del af det pædagogiske arbejde. Børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv, og børns oplevelser af børnemiljøet skal inddrages under hensyntagen til børnenes alder og modenhed.

§ 9. Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at udarbejde og offentliggøre den pædagogiske læreplan, herunder at revidere læreplanen, hvis væsentlige ændringer i dagtilbuddet eller evalueringen efter stk. 2 tilsiger dette. Tilsvarende gælder, hvis kommunalbestyrelsens drøftelser efter § 10, stk. 2, tilsiger dette.

Stk. 2. Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for, at den pædagogiske læreplan evalueres mindst hvert andet år. Lederen er i den forbindelse ansvarlig for at dokumentere, om de valgte pædagogiske metoder og aktiviteter, j f. § 8, stk. 3 og 4, samt børnemiljøet jf. § 8, stk. 

5, fører til opfyldelse af de opstillede mål inden for de temaer, der er nævnt i § 8, stk. 2. Lederen skal angive, hvordan dagtilbuddet vil følge op på resultaterne.

Stk. 3. Lederen af dagtilbuddet skal inddrage forældrebestyrelsen i udarbejdelsen, evalueringen og opfølgningen af den pædagogiske læreplan.

§ 10. Kommunalbestyrelsen skal godkende den pædagogiske læreplan.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal mindst hvert andet år drøfte evalueringerne af de pædagogiske læreplaner, jf. § 9, stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal på baggrund af drøftelsen tage stilling til, om evalueringerne giver anledning til yderligere handling fra kommunalbestyrelsens side (Retsinformation, 2017).

 

Læreplan for Struer Friskoles børnehave

Vi ønsker at skabe et miljø præget af fællesskab, fortælling, musik, fordybelse og fantasi. Dette skal ske i rammer med tryghed og i tæt samarbejde mellem dagtilbuddet, skolen, forældrene og børnene. Vi har en fælles opgave i at skabe de bedste rammer for vores børn - rammer der kan give dem trivsel, udvikling og masser af plads til leg og læring.

 

Det Grundtvig/Koldske

Det er en værdi for os, at kommunikationen mellem forældre, børn og voksne er præget af åbenhed, respekt  og ærlighed. Med afsæt i vores Grundtvig-Koldske menneskesyn, mener vi, at det er en vigtig værdi, at dyrke fællesskabet med henblik på at gøre børn og voksne stærkere sammen. I fællesskabet kan vi udvikle os, vi kan fejle og lære nyt af hinanden. Vi tror fundamentalt på at alle gør det bedste for børnene, dette både forældre og personale. Børnehaven er vores sted. Med vores mener vi personale, børn og forældre. Det er et sted vi kan være stolte af.

 

Fortælling

Kresten Kolds læringssyn var, at der skal oplives inden der kan oplyses. I børnehaven kommer dette til udtryk gennem anvendelse af fortælling i alle de 6 læreplanstemaer, enkeltvis eller i flere på en gang. Fortælling kan anvendes ved opstart af en temauge til at skabe nysgerrighed og fascination af temaet. Fortællinger kan også give anledning til refleksion over temaer som venskab, liv og død, konflikter, ondt og godt og meget mere. De vil blive en del af barnets selvforståelse og dannelse. En fortælling fortalt på stranden om en krabbe, med krabber ved siden af i en spand, vil give en mere autentisk oplevelse, idet fortællingen er fulgt af lyde-, lugte- og synsoplevelser. Det styrker børnenes kognitive udvikling, idet deres forestillinger om krabber vil være en kropslig oplevelse, der kan hentes frem og udtrykkes sprogligt. Fortælling er et værktøj, der kan bidrage til barnets sproglige-, kognitive- og alsidige personlige udvikling. Fortælling er kulturbærende, tænk bare på vores skat af eventyr og andet børnelitteratur. 

 

Omsorg og anerkendelse

Det er en værdi for os, at vi møder børnene med omsorg og anerkendelse. Vi arbejder anerkendende på den måde, at vi sætter os ind i børnenes virkelighed. Kun ved at se verden med barnets øjne, kan vi sætte os ind i, hvilke følelser der er på spil, og på den måde kan vi, som personale, udvise den rette empati og anerkendelse som kan hjælpe barnet videre med dagen. Anerkendelse er med til at udvikle et positivt selvværd og selvbillede, og anerkendelse giver barnet troen på at det kan udfolde - og udvikle sig. I vores institution vil vi skabe børn, der har lyst til at lære, hvor der skal være plads til at tænke ud af boksen, og hvor robustheden i egen selvværd er mere tungtvejende end selvtilliden.

 

Naturen som læringsrum

Vores børnehave tilbyder aktiviteter, der fordrer det hele menneske med alle dets intelligenser (Gardner). Vi vægter højt at bruge naturen som et læringsrum, da vi tror på at naturen er en platform, hvor børnene kan udvikle deres sprog, krop og fantasi. Naturen er tilmed et sted, hvor børnene kan udtrykke sig kreativt. Vi er ikke nogen naturbørnehave, men vi er en børnehave, som tror på at naturen er et fantastisk redskab til at anvende og udvikle børnenes sanser bredt. Naturen er også et rum, hvor børnene udvikler glæden ved at lære og opleve i fællesskabet, eksempelvis når et barn ser et fly og peger, hvorefter de andre børn retter blikket mod himlen, og sammen opstår "det fælles tredje". 

Det er sværere at skabe forstyringsfrie zoner inden døre. Uden døre har børnene mere plads og bliver mindre afbrudt i deres leg. Vi oplever at begejstringen, lysten og den spontanitet som naturen fordrer, giver anledning til at lære på en kreativ måde. Børn udvikler sig, når de er interesserede og parate, og når børnene har hele naturen at fordybe sig i, opstår der naturlig fordybelse. At sanse henviser til følelse og fornuft, og når barnet udvikler sine sanser, udvikles barnets sociale og kognitive færdigheder. Derfor, vægter vi ugentligt at børnehaven går på tur og dagligt opholder sig en stor del af dagen i uderummet.

 

Musik i hverdagen

Som hjemmehørende i lydens by, og som en værdi fælles med Struer Friskole, skal musik være en del af børnehavens hverdag. Der skal dagligt synges i samlinger, på ture, på legepladsen, i tema uger og når det opstår spontant som et udtryk for livsglæde. Friskolens musikkyndige lærere vil komme i børnehaven for at spille og synge med børnene. 

Musik rører ved følelserne, kan udvikle sprog og ikke mindst, er det noget, vi gør sammen i et fællesskab mellem børn og voksne.

 

Udvikling og læring

Vi finder det vigtigt, at barnet allerede fra det er lille lærer, at vi alle er gode til noget. Derfor vil vi gerne synliggøre, at vi ikke kan forlange det samme af alle børnene - ganske enkelt fordi vi er forskellige. Det er vigtigt for os, at der i vores dagtilbud tages hensyn til det enkelte barn i fællesskabet.

Udvikling er forskelligt fra barn til barn, og for os at se, er udvikling at kunne nyde, at være der hvor man er i nuet. Udvikling er også de forventninger vi, qua vores samfund, har til børnene, men udvikling handler samtidigt om det, som har børnenes opmærksomhed. Det er lysten der driver værket. Derfor arbejder vi med, at se børnene der hvor de er. Vi vil lære børnene at lære, og dette gør vi ved at skabe rammerne, stemningen, og derved forudsætningerne for, at de kan og tør udvikle sig.

Det er en livslang proces at lære og i vores institution skal det ikke være flovt at fejle. Derfor arbejder vi (personalet) med at fortælle, at vi ikke er perfekte, at vi også øver os og at vi også kan begå fejl. Vi er rollemodeller. Udvikling handler om tillid og det handler om at lære børn, at de er gode nok, som de er. Vi har fokus på selvværd i stedet for selvtillid. Dette arbejder vi med, ved at anerkende børnenes indsats i stedet for deres præstationer, vi italesætter overfor børnene, når noget er svært, og at de ikke kan alt endnu, men at de er på rette vej.

 

Overgang mellem børnehave og skole

Vi prioriterer at skabe en tryg og positiv overgang til skolelivet. Der vil i hele børnehavetiden være arrangementer som børnehavens børn og forældre kan deltage i sammen med skolens børn og forældre. Der vil fra efterårsferien til førskolestart i marts måned etableres en gruppe for de børn, som skal starte i skole det kommende år. Her vil der være fokus på pædagogiske aktiviteter, som er alders svarende den pågældende børnegruppe og der vil arbejdes med ”det at blive skoleparat”.

Samtidig med vil der arbejdes meget med trygheden omkring det at skifte fra børnehave til skole samt hvilke forventninger der nu stilles til børnene. Der vil herfor indgå besøgsdage på mulige skoletilbud i Struer by, hvor en kendt voksen fra børnehaven deltager. For netop at fortsætte i disse trygge rammer, vil det også være en af børnehavens voksne, der vil komme til at stå for førskolegruppen på Struer Friskole.

 

Stemningen og kommunikation

I vores børnehave er det en værdi for os, at forældre og børn mødes af rammer, som skaber en hyggelig og tryg atmosfære. Stemningen i vores hus har, for os, en stor betydning, da vi er bevidste om, hvor stor en smitteeffekt en stemning har. I afleverings- og afhentningsstunden prioriterer vi, at fokus er på barnet, og vi sørger for at hjemmet får viden om, hvad dagen/ugen er gået med, via en tavle i institutionen, hjemmesiden, Facebook, ugebrev og mundtlig dialog. Vi tror på, at en god aflevering ikke skal være for lang. Vigtige informationer kan gives til personalet om morgenen og resten henstiller vi til, at vi tager en snak om når barnet hentes, da dette skaber mindre kompleksitet for barnet om morgenen og hjælper barnet godt i gang med dagen.

En gang om året tilbydes forældrene en samtale om deres barns trivsel og udvikling, og de tilbydes en samtale lige inden barnets forventede skolestart. Der vil hvert år informeres om stort og småt ved et forældremøde for den samlede forældregruppe.

 

Børn med særlige behov

Vi forstår børn med særlige behov som:

•  Alle børn, som vores institution skal gøre noget særligt for.

•  Alle de børn, som har behov for en særlig tilrettelagt pædagogisk indsat, for at kunne udvikle deres kompetencer.

I vores institution, har vi fokus på vores egen definitionsmagt samt den magt den mundtlige fortælling besidder. For at imødegå at fortællinger ikke fastholder børn med særlige behov i bestemte positioner, vil vi i institutionen arbejde målrettet med, at fortælle positive historier, og være bevidste om ikke at fastholde vores børn i bestemte kategorier og historier.

Når vi observerer og oplever, at børn har særlige udfordringer i hverdagen, kan vi få hjælp fra en kommunal ressourcepædagog. Hvis det er relevant kan vi indlede et samarbejde med fysioterapeut, talepædagog, sagsbehandler eller psykolog fra Struer kommunes familieafdeling. Vi kan ligeledes henvise til, at forældre benytter ”De utrolige år”, som er et forældrekursus, hvor man mødes med andre forældre, som står i samme udfordringer.

Det er vigtigt, når man arbejder med børn med særlig behov, at personalet fokuserer på barnets potentialer og ressourcer. Hvis man anlægger en ressourceorienteret tilgang og ser på relationer og samspil frem for at fremhæve det enkelte barns problemer, vil det kunne gøre en forskel for barnet med det særlige behov. Vi vil udarbejde handleplaner på børnene med særlige behov ved hjælp af SMTTE modellen. Som minimum vil der afholdes forældresamtaler hver 3. måned, vedrørende barnets udvikling, med udgangspunkt i den aktuelle handleplan.

Grundlæggende er det vigtigt for os, at vi har en innovativ tilgang til børnene, udlever vores pædagogik med et positivt menneskesyn, og fokuserer på børnenes ressourcer og evner i stedet for deres "fejl og mangler".

 

De 6 læreplanstemaer

Alsidig personlig udvikling

I vores børnehave, ser vi hvert enkelt barn som det hele menneske det er, for derigennem kan vi fokusere på hvert enkelt barns personlige udvikling. Det er i det sociale fællesskab at barnet udvikler sin personlighed. Dette gør barnet ved at være aktivt deltagende i fællesskabet, føle sig set og hørt som individ og blive anerkendt i fællesskabet. I fællesskabet forhandler børn, de afprøver nye måder at agere på, de spejler hinanden, lærer af hinanden, de leger rollelege, de afventer tur, samarbejder, er i konflikter med hinanden, bestemmer over hinanden og interagerer med hinanden.

Mål:

-     Barnet bliver set og anerkendt i den måde de er til på.

-     Barnet opnår erfaring med at håndtere en bred vifte af følelser.

-     Barnet oplever sig selv som værdifulde individer i fællesskab og føler at det hører til i fællesskabet.

-     Barnet udvikler selvstændighed.

-     Barnet får lov at udfolde sig og afprøve egne potentialer, ved bl.a. at øve sig i at give og modtage, se andre, samt selv at blive set af andre.

-     Barnet udforsker sine egne grænser, øver sig i at sige til og fra, og på samme tid opnår større selvforståelse.

-     Barnet skal opleve sig selv som et unikt menneske, fyldt med muligheder, succesoplevelser og med betydning for andre.

-     Alle børn har mindst én god relation.

-     Barnet indgår i forskelligartede relationer med andre børn og voksne.

 

 

Metode:

-     Vi hjælper barnet med at sætte ord på egne tanker og følelser. Vi møder dem alderssvarende og taler med dem i øjenhøjde. Vi guider børnene.

-     Vi respekterer barnets følelser, men ikke nødvendigvis dets handlinger. Vi fordømmer aldrig barnet og dets følelser, men italesætter når dets handlinger er forkerte og   hjælper det til bedre løsninger.

-     Vi taler med børnene om, at de skal øve sig. Fokus på os selv. Vi skal som personale også øve os.

-     Vi sørger for at børnene oplever sig som en vigtig del af fællesskabet, ved           at give dem opgaver og spørge dem om hjælp i dagligdagen. Vi skal være anerkendende i børnenes udvikling og støtte dem, når de prøver sig ad. F.eks. når børnene er i gang med en god leg, skal vi anerkende de gode tiltag, vi ser de gør i fællesskabet: eksempelvis lade andre være med, finder nye roller så der er plads til alles ønsker.

-     At vi skaber rum for at børnene får mulighed for at øve sig på færdigheder, dette både alene, med venner og med voksen støtte. I sociale kontekster lærer vi børnene at de skal hjælpe hinanden, f.eks. i spisesituationer.

-     Vi arbejder ud fra et anerkendende barneperspektiv, hvor der lægges vægt      på nærvær, respekt og empati. Vi skal spejle børnenes følelser. Fortælle dem: "Du er glad, du er vred, du er ked af det".

-     Vi skal vise begejstring når børnene lærer nye færdigheder. På den måde kan vi lære dem glæden ved at lære.

-     Som personale skal vi være positive og professionelle.

 

Sociale kompetencer (social udvikling)

Når et barn skal forstå andre, skal det først og fremmest kunne forstå sig selv. Når barnet tror på sig selv, har det gode muligheder for at forstå sine kammeraters hensigter og indgå i positive sociale samspil med disse. Det er vigtigt, at børnene i børnehaven lærer at samarbejde, dvs. respektere demokratiske beslutninger, afvente tur og turde ytre sig i fællesskabet. De sociale kompetencer udvikles når børnene opmuntres til at indgå i lege og samlinger i hverdagen.

Mål:

-     Barnet fungerer i både små og store grupper.

-     Barnet kan være fordybet i leg med andre.

-     Barnet kan vente på tur, barnet kan give plads til andre og klare at ikke at være den som er i centrum.

-     Barnet tilegner sig redskaber til at kunne forhandle og argumentere og agere i konfliktsituationer.

-     Barnet kan tage initiativ og ansvar.

-     Barnet har empati og omsorg for andre, og kan aflæse andres kropssprog.

-     Barnet kan lide at samarbejde.

-     Barnet kan fortælle og lære andre noget.

-     Barnet har venskaber.

-     Barnet skal kunne gi' og tage imod i fællesskabet.

-     Kan udholde og fastholde øjenkontakt.

-     Børnene lærer hvordan man agerer og færdes i forskellige kulturer (bussen, bibliotek, kirke) og erfarer de muligheder og betydninger de hver især repræsenterer.

 

Metode:

-     Vi skal give børnene tid og plads i fællesskabet og give dem med - og selvbestemmelse og dermed valg. Vi skal italesætte det, vi hører og ser og hjælpe børnene til at forstå den konflikt, de står i.

-     Vi skal igangsætte pædagogiske aktiviteter, som styrker børnenes venskaber. Dette kan eksempelvis være fællesaktiviteter. Personalet fremhæver positive egenskaber ved det enkelte barn og ved deres legerelation.

-     Vi skal skabe rum for fantasi og leg, vi skal inspirere dem og gå forrest. Vi skal turde lave sjov, og lave skøre ting. Vi skal både gå foran, ved siden af og bagved børnene.

-     Balance mellem fri leg og skal aktiviteter.

-     Vi skal planlægge vores aktiviteter, bruge naturen, bruge sproget, bruge musikken, bruge legepladsen og andre redskaber til at udvikle børnenes sociale kompetencer.

-     Vi skal se på konflikter som noget godt. Børnene skal lære at forhandle i konfliktsituationer og vi skal støtte og guide børnene ved at sætte ord på situationen og deres følelser.

-     Vi skal give legerelationer tid og vi skal afprøve og opmuntre til nye legerelationer.

-     Vi skal skabe fællesaktiviteter ved hjælp af "det fælles tredje" og bruge de ting som børnene i nuet er optagede af.

-     Rose og anerkende dem, både når det går godt og når det er svært.

 

Sproglig udvikling (Kommunikation og sprog)

Sprog er en fundamental forudsætning for at kunne agere i vores samfund. Sprog er både det talte, det skriftlige, det billedlige og det kropslige. Børnene skal lære at udtrykke sine tanker og følelser, fordi de på denne måde bliver i stand til, også at forstå andres følelser og tanker.

Mål:

-     At barnet kan formulere sig, gøre sig forståelig og kan genfortælle historier eller noget der er sket.

-     Barnet udvikler hukommelse; kan fortælle hvad det oplevede i morges, i går og kan huske navne og steder.

-     Barnet skal samtale, tale og lytte, og stille spørgsmål og modtage svar.

-     At børnene kan forstå kollektive beskeder.

-     At barnet kan huske navne, steder og detaljer.

-     At barnet er nysgerrig for det skrevne.

-     At barnet udviser interesse for andre sprog end det danske, eks. engelsk.

-     Barnet viser interesse for bogstaver, tal, symboler og tegn.

-     Barnet bliver udfordret til sproglig kreativitet, til at udtrykke sig på mange forskellige måder, og ved hjælp af forskellige kommunikationsmidler.

-     Barnet tilegner sig redskaber til at kunne forhandle og argumentere.

-     Barnet får mulighed for at lege med det musiske i sproget.

-     Barnet lærer at undre sig.

-     Barnet lære at italesætte sine følelser.

 

Metode:

-     Personalet er bevidst og tager ansvar for det sproglige miljø som bliver dannet i hverdagen i huset.

-     Børn kopierer de voksnes sprog; Har personalet et råt sprogbrug får børnene det også. Er personalet anerkendende udvikler børnene dette.

-     Vi anvender generelle sprogstrategier og stiliserede spørgsmål: Vi bruger åbne spørgsmål, sætter ord på barnets handlinger og følger barnets interesse. Vi forklarer ord barnet ikke kender og skaber sammenhæng til noget barnet kender. 

-     Vi respekterer barnets latenstid og giver det tid til at tænke sig om. Ved børn der stammer, afbryder vi dem ikke eller ligger ordene i munden på dem.

-     Det skal være synligt for børn og forældre at der arbejdes med bogstaver, tal, sprog, tegn, symboler og sprog. Vi har etableret læsehjørne, hvor børnene kan fordybe sig.

-     Personalet har ansvar for at litteraturen stemmer overens med de temaer, som stuerne løbende fordyber sig i.

-     Vi tilstræber at have en høj fysisk kvalitet og proces kvalitet i sprogarbejdet.

-     Personalet skaber læringsrum, hvor der er fokus på udvikling af sprog. Vi har samling hver morgen, hvor der f.eks. anvendes sprogkasser, rim og remser, dialogisk læsning og læse lege.

-     Vi sætter ord på det, vi gør og ser, taler om oplevelser, træner dialogen, lytter til hinanden og lærer barnet, at der er passende/upassende sproglige udtryk.

-     Vi skal være guidende, lyttende og hjælpe børnene til at indgå i samtaler med hinanden.

 

Krop og bevægelse (krop, sanser og bevægelse)

Den motoriske udvikling, leg og læring, er en af de første elementære grundsten i barnets opvækst. Det er vigtigt at barnet udvikler en kropslig forståelse af sig selv. Motorisk udfoldelse er med til at udvikle de forskellige centre i hjernen, som har betydning for barnets videre kognitive udvikling. Krop og bevægelse handler, for os, også om mad og sund fornuft, og om at forstå og lære at iføre sig passende påklædning.

Mål:

-     Barnet bliver selvhjulpent i forhold til alder.

-     Har en alderssvarende finmotorik.

-     Har en alderssvarende grov motorik.

-     Udvikler og bruger sine ydre og indre sanser (syn, hørelse etc.+ taktil, labyrint, muskel/led)

-     Forstår et redskabs oprindelige funktion.

-     Opøve et fornuftigt blyantsgreb.

-     Søger motoriske udfordringer og egne grænser.

-     Barnet udvikler udholdenhed og fysisk robusthed.

-     Kan italesætte indre og ydre kropsdele og funktioner.

-     Barnet finder glæde i den variation, udvikling og læring som naturen byder på.

 

Metode:

-     Personalet er gode forbilleder og viser hvordan man kan bruge kroppen og finder glæde ved at røre sig.

-     Vi skal skabe sansemotoriske aktiviteter, f.eks. aktiviteter hvor børnene går på line, massere hinanden, slå kolbøtter, styrkelege, boldspil, gynger, dans mv.

-     Vi styrker børnenes finmotorik gennem følgende aktiviteter: perler, spise med gaffel/fingre, tegne, bygge med LEGO, modellervoks osv.

-     Vi er ugentligt i en gymnastiksal og bruge kroppen. 

-     Vi tilpasser aktiviteterne efter børnenes nærmeste udviklingszone.

-     Vi skal tilbyde aktiviteter som indbyder til høj og lav intensitet. Med dette menes at vi skal løbe, danse og være aktive med børnene, men at vi også skal vise at vi kan sidde stille og være fordybet i en aktivitet.

 

Naturen og naturfænomener (natur, ude liv og science)

I naturen udvikles børnenes sanser for alvor. I naturen lærer børnene at undersøge, gøre brug af deres fantasi og kreativitet og drage sig nye erfaringer. Vi arbejder med naturen og naturens fænomener på vores legeplads, ved stranden, i skoven og på ture ud af huset. At

benytte naturen som udviklingsmiljø er ikke nyt, men behovet for at børnene kommer ud er stort. Børn, der kommer ud, udvikler deres balancefunktion, øje-håndkoordination, opmærksomhed, påhitsomhed og udvikler et stærkere immunforsvar, end børn som opholder sig inden døre.

Mål:

-     Barnet lærer at eksperimenterer og forske med natur og naturens materialer og fænomener.

-     Børnene bruger naturen til at lære at undre sig, være nysgerrige, kategorisere, systematisere og eksperimentere.

-     Barnets kan bruge naturen til at lære empati.

-     Barnet udvikler fortrolighed og glæde ved at være i naturen.

-     Eksperimentere med vand, sand, vind og bål.

-     Udvikler nysgerrighed og er interesseret i naturens dyr og planter, og undre sig over disse.

-     Sortere, kategorisere og kan skabe orden og sammenhæng i disse.

-     Viser respekt for naturen.

-     Forståelse for ”jord til bord”.

-     Barnet får en forståelse for årstiderne.

-     Barnet får en fornemmelse for sammenhænge…f.eks. økosystemet.

-     At finde ro.

 

Metode:

-     Vi arbejder med tematiske projekter, eks. fra jord til bord, krible krable dyr, vilde dyr, vind og vejr.

-     Hver uge er der indiskutabelt en tur dag, hvor børnehaven er på ture ud af huset.

-     Vi bruger naturen som læringsmiljø, hvor også andre intelligenser kan stimuleres. Vi arbejder f.eks. med sprog via bøger og sange, bygge med klodser, lege, spiser, snitter og optræde for hinanden.

-     Vi gør brug af lokalområdets tilbud: anlægget, byen, havnen, fjorden, Kilen mm.

-     Vi er nysgerrige sammen med børnene, eksperimenterer og tør at kaste os ud i noget, som vi ikke kender slutresultatet på. Vi har fokus på processen.

-     Vi skal sammen med børnene undre os, stille spørgsmål og undersøge naturen og gå forrest og vise hvad naturen kan tilbyde.

 

Kulturelle udtryksformer og værdier.  (Kultur, æstetik og fællesskab)

Kulturelle udtryksformer og værdier udvikles ved at barnet med sig selv og i samspil med andre børn og voksne, får mulighed for at udtrykke sig kreativt og kunstnerisk. Vi arbejder med dansk kultur, traditioner, højtider, temaer som cirkus, musik og drama, kreative processer, mv.

Mål:

-     Barnet får indblik i dansk kultur og bliver bevidst om egne kulturelle rødder, traditioner og værdier.

-     Barnet udvikler deres kreative sider.

-     Barnet er dagligt aktiv deltagende i musiske og musikalske processer.

-     Barnet dygtiggør sig i at lege og udtrykke kulturelle værdier.

-     Børnene udvikler egen børnekultur.

-     Barnet eksperimenterer med vores danske kulturs normer og regler via rolle og regellege.

-     Barnet skal deltage i kultur af børn, med børn og for børn.

-     Barnet skal møde en bred vifte af kulturtyper såsom: teater, musik, kunst.

-     Barnet deltager i kommunens kulturelle tilbud.

-     Barnet bliver fortroligt med iPad og kamera

-     Barnet bliver fortroligt med klassisk og moderne musik og litteratur.

 

 

Metoder:

-     Vi afholder årligt fastelavn, Halloween, juleklippedag, påske.

-     Vi afholder fødselsdage, forbereder gaver, laver julegaver mf.

-     Vi giver børnene kendskab til den danske lege - og sangskat.

-     Vi holder fast i traditioner og præsenterer børnene for forskellige kulturelle oplevelser.

-     Vi synger hver dag og bliver i perioder undervist af Friskolens lærere.

-     Vi støtter børnene i deres kreativitet og udtryksformer, og giver dem mulighed for at arbejde med forskellige materialer.

-     Vi viser respekt for børnenes processer og præsenterer til tider proces og endeligt produkt på hjemmeside og til forældrekaffe.

-     Vi præsenterer en bred vifte af kulturelle udtryksformer.

 

Evaluering/Dokumentation

-     Hver fredag skriver vi fredagsbrev, som er vores primære informationskilde. Her vil ugen beskrives samt eventuelle beskeder og påmindelse til den kommende tid informeres. At der skrives fredagsbrev, giver en rød tråd til Struer Friskole, hvor der også anvendes fredagsbrev, som primær informationskilde.

-     Vi bruger billeder som vi ligger på Facebook og vores hjemmeside. 

-     Opslag i huset på stuens opslagstavle

-     Der afholdes stuemøder for hele personalegruppen. Her evalueres de enkelte emner og processer som foregår i børnehaven.

-     1 gang årligt, i januar måned, evalueres der på læringsmålene og metoderne på personalemøderne, herved udarbejdes også nyt årshjul, for kommende år, som skal være klar til 1. marts. Årshjulet starter pr. 1. marts hvert år og løber 1 år, da førskolebørnene her forlader børnehaven.

-     Årshjulet vil i februar måned præsenteres for børnehavens bestyrelse, som her her kommer med feedback og godkendelse heraf.

-     Der vil 1 gang om året indbydes til fælles forældremøde for børnehavens forældre. Her vil der blandt andet blive drøftet aktuelle temaer, som er relevante for børnegruppen på dette tidspunkt i henhold til de forskellige aldersgrupper, som f.eks. ”den gode aflevering/afhentning af sit barn”, ”Udvikle venskaber og skabe gode legeaftaler udenfor børnehaven” 

-     Der vil minimum blive tilbudt individuel forældresamtale 1 gang om året, hvor de enkelte barns udvikling og trivsel er i fokus og herudover tilbydes også en samtale inden skolestart.

-     Hvert 2. år vil der blive udarbejdet en børnemiljøvurdering, hvor der både ses på det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø. Disse elementer er med til at fremme børnenes trivsel, sundhed, udvikling og læring. Herved sikre vi, at det gode børnemiljø fastholdes og tilpasses til den aktuelle børnegruppe.