Struer Friskole | Drøwten 8 | 7600 Struer | Tlf. 97 85 28 14 | mail: info@struerfriskole.dk

Struer Friskole på den årlige lejrtur

På Struer Friskole holder de fast i traditionen om at alle elever hvert år er på lejrtur. De har netop i slutningen af august været på holdopdelt lejrtur. 0.-2. klasse var på Lyngtoppen på Thyholm, hvor temaet var indianere. 3.-5. klasse var på lejrtur til Angland ved Fousing, hvor de lærte om Klosterheden og dyrelivet. 6.-7. klasse var i Silkeborg, hvor de lærte om byens historie og besøgte museer. 8.-9. klasse var i maj måned i Berlin, hvor de lærte om den kolde krig.

 

Lejrture er noget man på mange skoler har været nødt til at nedprioritere, men Struer Friskole er det stadig en vigtig del af skolegangen. Skoleleder Jesper Villadsen begrunder det således ” Vi ved at det giver elever og lærere mulighed for at lære andre sider af hinanden at kende, hvilket påvirker samværet og relationerne i hverdagen på skolen. Desuden har muligheden for læring og samvær på en anden måde end i dagligdagen en værdi i sig selv.” Jesper Villadsen fortsætter ”Det er fantastisk dejligt at se hvordan elever i alle aldre modnes ved at være afsted hjemmefra og fællesskabet på en lille skole som friskolen vokser”.

 

Lejrture kan kun lade sig gøre så længe at forældrene bakker op om det med hjælp til kørsel og madlavning, men opbakningen fejler heldigvis ikke noget på Struer Friskole.